tirsdag den 12. juli 2011

Nu fra NZL!! :)

Hello u! Endelig!!
Nå, nu er der næsten gået en uge siden jeg tog afsted fra København, og ja, alting er stadigvæk helt nyt og spændende! Jeg tog flyet onsdag kl 7.00 og landede i Blenheim søndag kl. 19.40. Der gik temmelig lang tid fra København til jeg mødte Wendy og Maia. Men heldigvis ikke fordi jeg sad i en lufthavn og var forsinket. Fredag og lørdag brugte jeg nemlig i Sydney i en soft-landing camp som Student Exchange Australia New Zealand havde lavet, så vi kunne komme os over det værste af vores jetlag samt lærer noget omkring det vi allesammen var ved at bevæge os ud i.



  Så vi havde 6 forskellige presentationer som omhandlede værtsfamilien, reglerne, skolen, kulturchok, hvem vi kan snakke med og om at surfe sikkert. Vi var også inde i Sydney og se Operahuset og Manly beach, så det ikke alt sammen handlede om at sidde stille og lytte. Det var hyggeligt at få lidt tid til at snakke med de andre danskere (vi var 15 danskere, men heraf var det kun mig som skulle videre til New Zealand, de andre blev i Australien, og det var også rigtig dejligt at have nogle at følges med derned. Det var også meget rart at have nogle danskere at kunne vende til og snakke dansk med, så alting ikke føltes helt ligeså fremmede.
  Men så blev det endelig søndag, hvor jeg skulle flyve til Blenheim. Da jeg så nåede derned var det jo aften, så hvordan der så ud udenfor forblev en overraskelse til morgenen efter, men det var dejligt og en smule nervepirrende endelig at møde dem jeg skal bo hos de næste ti måneder..
  Nu har jeg været her i 3 dage snart, og alle er meget venlige i mod mig :) De spørge specielt meget ind til vejret, for deres vinter er først lige rigtig begyndt med den første storm søndag nat. Men lige pt. er vejret ret flot udenfor og deres hus er helt fantastisk indefra. De har nogle store vinduer over det hele, så man kan se vinmarken, lammene (som forresten blev vejet i mandags af Chris og Mark. Især Mark har en tyk accent så han er til tider uforståelig, men det går) som går og græsser, alle Wendy's frugttræer mm. og poolen. Jeg har godt nok ikke været i endnu pga. vejret og der går nok et par måneder endnu før jeg springer i ;) Men den ser god ud. Skolerne har først ferie på fredag grundet rugby VM som er kæmpe stort hernede, nu de skal være værtslandet, så Maia er stadigvæk i skole, mens jeg går herhjemme med Wendy og hjælper til, klarer til som skal gøres inde jeg starter i skole om halvande uge som skoleuniform (som jeg har været ude og købe i dag ö ), new zealandsk Bankkonto, mobil, fag i skolen og alt mulig andet, men vi er da godt i gang.
  Nå, jeg vil smutte videre i mit nye liv og tage med over på Maias skole :)
// Lindgaard

Ingen kommentarer:

Send en kommentar