Livet på farmen! - en sætning jeg hører tit

Hi :) 

  Nu har jeg været her i snart 2½ uge, og hver dag oplever jer noget nyt, ser noget andet eller smager en ny smag af det new zealandske liv. Selvom hverdagen ikke er helt normal endnu, da skolestart for term 3 først er på mandag, så er jeg ved at være faldet til i familien J Det er rigtig dejligt og nu hvor jeg sidder og tænker tilbage, så tror jeg det først skridt for at blive en del af familien var da Wendy sagde til mig over middagsbordet: "Maia sagde tidligere i dag, at hun aldrig mere ville føle sig som et enebarn." Det var virkelig dejligt at høre det, for det var Maia jeg har haft problemer at falde i snak med i starten. Men det er også ved at være gået over, nu føles det meget mere naturligt at snakke om ting der sker, sladder mm. 

  Men siden sidst har vi haft fuldt hus, med besøg af to, Ros og Freddie, af Wendys 3 brødre. Freddie kom også med hans mand og deres søn Perry på næsten 5. Det var rigtig sjovt da de var her, da de fortalt en masse historier fra deres barndom og alle de dumme ting de har gjort. Vi var en tur til Picton og lege på legepladsen og smutte sten, ude og købe noget honning, hvor Ros følte sig så fornærmet over ekspedientens håndtering af hans spørgsmål at han slet ikke ville købe noget (hvilket var umådelig sjovt da vi var kommer ud af butikken, men temmelig pinligt inde i selve butikken) og Freddie viste os hvordan man hypnotisere høner til at få dem til at spille døde. Det var under denne fremvisning at det sjoveste under det besøg skete XD Maia prøvede at fange en høne og da hun så endelig fik fanget den sked den på hende, så hele hendes ben var dækket af hønselort! Hun blev så forskrækket, at hun smed hønen væk fra sig så den daskede hovedet lige ind i væggen. Det hele var rigtig sjovt indtil vi et øjeblik senere opdagede vi at den var død fordi den havde brækket nakken L Der var faktisk også en til død i løbet af de dage brødrene var på besøg.
  Vi havde fået et lille sort lam i løbet af den første uge jeg var her. Det var ret lille, men de sorte lam er også af mindre statur end de hvide, så det var nok derfor. I gennem hele torsdagen havde moderen til lammet gået og bræed (eller hvad man nu kalder den lyd får laver), hvor vi så havde tjekket om lammet var der. Det var det, og det løb hen til moderen, men så gik moderen væk fra lammet. Fredag morgen kunne vi så ikke finde lammet så vi var fire der gik ud og gennemsøgte marken de var på, hvor vi så fandt det ligge, helt koldt, inde under et læ. Så det var desværre det første tab af et lam vi kommer til at have i år! Forhåbentlig kommer der ikke flere, men nu er vi forberedte med sutte ting til at kunne fodre lammene med, hvis modrene ikke selv gør det J

  Men som sagt, eller jeg er ikke sikker på jeg har sagt det til dig, men jeg bor på en farm hvor de har får, høns, massere af vinmarker, grøntsager og frugter mm. og lige i øjeblikket sker der mest med fårene, for lammene skal sendes til slagterier, det er vinter og de har høstet vinmarkerne, så det er bare nogle bare træer.

  Selvom der har været en masse uheld med dyrene det sidste stykke tid, så har vi også reddet et lam, bare ikke et af vores egne, men naboens J Det var endt nede i bækken som er i mellem vores og naboens vinmarker, og kunne ikke komme op, men med hjælp fra tre tøsers hjælp, Maddie, Maia og jeg, kom det op efter vi havde været i bækken, løbet i gummistøvler og gravet en rampe, kom det skræmte våde lam op af bækken J

  Jeg er også startet til fodbold, og har til dags dato været til 2 træninger og 1 kamp. De har også spurgt mig om jeg evt. vil med til et nationalt stævne hvor de 36 bedste skolehold spiller! Nu skal vi bare se om jeg må for arrangørerne da jeg ikke er fra New Zealand, og skolen.  

  Som du kan se sker der en hel masse hernede, både gode og mindre gode ting, men nu bliver jeg nødt til at smutte, jeg skal nemlig pakke og så afsted til Rainbow ski! :D

Vi snakkes ved, når jeg er startet i skole! J

Nu fra NZL!! :)

Hello u! Endelig!!
Nå, nu er der næsten gået en uge siden jeg tog afsted fra København, og ja, alting er stadigvæk helt nyt og spændende! Jeg tog flyet onsdag kl 7.00 og landede i Blenheim søndag kl. 19.40. Der gik temmelig lang tid fra København til jeg mødte Wendy og Maia. Men heldigvis ikke fordi jeg sad i en lufthavn og var forsinket. Fredag og lørdag brugte jeg nemlig i Sydney i en soft-landing camp som Student Exchange Australia New Zealand havde lavet, så vi kunne komme os over det værste af vores jetlag samt lærer noget omkring det vi allesammen var ved at bevæge os ud i.

  Så vi havde 6 forskellige presentationer som omhandlede værtsfamilien, reglerne, skolen, kulturchok, hvem vi kan snakke med og om at surfe sikkert. Vi var også inde i Sydney og se Operahuset og Manly beach, så det ikke alt sammen handlede om at sidde stille og lytte. Det var hyggeligt at få lidt tid til at snakke med de andre danskere (vi var 15 danskere, men heraf var det kun mig som skulle videre til New Zealand, de andre blev i Australien, og det var også rigtig dejligt at have nogle at følges med derned. Det var også meget rart at have nogle danskere at kunne vende til og snakke dansk med, så alting ikke føltes helt ligeså fremmede.
  Men så blev det endelig søndag, hvor jeg skulle flyve til Blenheim. Da jeg så nåede derned var det jo aften, så hvordan der så ud udenfor forblev en overraskelse til morgenen efter, men det var dejligt og en smule nervepirrende endelig at møde dem jeg skal bo hos de næste ti måneder..

  Nu har jeg været her i 3 dage snart, og alle er meget venlige i mod mig :) De spørge specielt meget ind til vejret, for deres vinter er først lige rigtig begyndt med den første storm søndag nat. Men lige pt. er vejret ret flot udenfor og deres hus er helt fantastisk indefra. De har nogle store vinduer over det hele, så man kan se vinmarken, lammene (som forresten blev vejet i mandags af Chris og Mark. Især Mark har en tyk accent så han er til tider uforståelig, men det går) som går og græsser, alle Wendy's frugttræer mm. og poolen. Jeg har godt nok ikke været i endnu pga. vejret og der går nok et par måneder endnu før jeg springer i ;) Men den ser god ud. Skolerne har først ferie på fredag grundet rugby VM som er kæmpe stort hernede, nu de skal være værtslandet, så Maia er stadigvæk i skole, mens jeg går herhjemme med Wendy og hjælper til, klarer til som skal gøres inde jeg starter i skole om halvande uge som skoleuniform (som jeg har været ude og købe i dag ö ), new zealandsk Bankkonto, mobil, fag i skolen og alt mulig andet, men vi er da godt i gang.
  Nå, jeg vil smutte videre i mit nye liv og tage med over på Maias skole :)
// Lindgaard

Tre-too-eeeeeeen...

Hey du :) Det her er så min blog og her er mit første blogindlæg. Bloggen kommer til at handle om min tur til New Zealand, så du herhjemme kan følge med i mit liv på den anden side af kloden!


Så er det snart onsdag! Om under et døgn er min rejse begyndt og jeg må ærgeligt sige at det er med sommerfugle i maven, svedige håndflader og tanker der flyver højt. Det bliver også en start på et eventyr, som jeg - uanset hvordan det end kommer til at gå - aldrig vil glemme. H. C. Andersen sagde engang: "at rejse er at leve", og hvis det citat holder stik, så er jeg i hvert fald på vej til at leve mit liv!
  Der er mange ting som fylder min hjerne til randen, f.eks. hvordan er Wendy og Maia (min værtsfamilie)? Jeg har dog både skypet med dem og mailede frem og tilbage med dem, men det er stadigvæk ikke det samme som at se og snakke med en person ansigt til ansigt... Uhh, det bliver altså spændende snart at komme afsted, selvom det dog også bliver en smule vemodigt at sige farvel til alt det velkendte og trygge.
 Nu vil jeg smutte videre og pakke de sidste ting! :)

Vi skrives fra New Zealand